Lån penge selvom du er registreret i RKI?

I forlængelse af mit seneste blogindlæg, kom jeg til at tænke på, hvordan det egentlig forholder sig med at låne penge, når man er registreret i RKI. Der er nok ingen tvivl om, at det er en lidt mere langhåret proces, end hvis man ikke er registreret, så jeg satte mig for at se lidt nærmere på nogle af de forskellige lån på nettet, for at se, om man overhovedet kunne få et lån trods RKI.

Og ganske rigtigt, så viser det sig hurtigt, at det er de færreste sider på nettet, som ønsker at låne penge ud, hvis man er registreret i RKI. Det hænger sammen med, at de ikke ønsker at løbe risikoen for, at du ikke betaler pengene tilbage, hvilket jo et eller andet sted er meget fornuftigt. Samtidigt må man så sige, at de fleste steder tager de så høje renter, at de et eller andet sted sagtens kunne leve med, at der engang imellem ville være en smutter, som ikke kunne betale pengene tilbage.

Så at optage et forbrugslån, hvis man er registreret i RKI, er i hvert fald ikke noget, som man bare lige gør, hvis man ønsker at gøre det på nettet. Der vil det nok være en langt bedre idé at smutte en tur i banken og bede om godt vejr og så håbe på, at bankrådgiveren har en god dag. Det er i hvert fald en mere sikker måde at få muligheden for at låne penge på, selvom banken selvfølgelig også altid kan sige nej til et lån.

Så hvis du er registreret i RKI, og øsnker et “RKI lån” så forbered dig på, at det bliver en hård omgang at låne penge.

No related posts.

Tags: , ,

{ Comments are closed! }